Epoxygulvet – en slidstærk løsning

Epoxygulvet - en slidstærk løsning

Hvis man har et gulv, som udsættes for meget hård belastning, er en epoxybelægning helt klart at foretrække. Helt oplagt er det selvfølgeligt på et værksted eller i en garage. Meget få belægninger kan tåle den voldsomme friktion det opstår mellem gulv og hjul, når tunge maskiner og biler kører hen ad gulvet. Når man manøvrerer et køretøj på et lille område er man desuden ofte tvunget til at dreje hjulene mens maskinen mere eller mindre står på stedet. Og ligger der til og med sand eller grus på gulvet vil de aller fleste belægninger give op efter meget kort tids belastning. Men et epoxy gulv holder til et sådant ekstremt slid. Man skal heller ikke være foruroliget i forhold til at man taber tungt værktøj på gulvet. Et epoxygulv knækker og flager ikke som et almindeligt malet gulv. En anden helt afgørende fordel med epoxy, er at epoxyen ikke går i kemisk forbindelse med stoffer som for eksempel olie, benzin, fortynder eller hvad man ellers bruger på et værksted eller i et produktionslokale. Har man spildt tørrer man bare på forsvarlig vis væsken op, der bliver ingen mærker. Når man så herefter vasker gulvet, vil det fremstå blankt og glansfuldt, selv efter mange års slid. Den korte tørring og hærdningstid gør epoxy til en foretrukken belægning på et industri-, lager- eller produktionsgulv. På den måde får etableringen af epoxygulvet en meget lille eller måske slet ingen indflydelse på virksomhedens produktion og rutiner. Men også private kan med fordel vælge epoxy, for eksempel i en garage eller en forstue eller entré. Børn og husdyr slæber ofte sand og snavs ind i entréen og den førnævnte sandpapirseffekt gør hurtigt kål på et almindeligt malet gulv. Et epoxygulv holder i mange, mange år, bevarer sin blanke overflade og er overordentlig let at rengøre. 

Agner Clausen